IBM IBM søger studentermedarbejder til Marketing- og Kommunikation in BRØNDBY, Denmark

Job Description

Ønsker du at prøve kræfter med ekstern kommunikation og presse i en multinational tech-virksomhed?

Nu har du mulighed for at sætte dit præg på kommunikationen i den danske afdeling i en af verdens ældste tech-virksomheder. IBM har igennem mere end 100 år lavet innovative teknologiske produkter og løsninger, og i løbet af de 100 år har vi transformeret vores forretningsmodel om og om igen for at følge med udviklingen. Som studentermedarbejder i ekstern kommunikation er det din opgave at være med til at fortælle om denne transformation, så hele verden, eller i hvert fald Danmark, bliver klogere på, hvad vi egentlig foretager os i dag. Så hvis du har lyst til at formidle og skarpvinkle gode historier om blockchain, AI, security, data analytics og alle de andre banebrydende teknologier, IBM udvikler, så er det måske dig, der skal være vores nye kollega.

Du kommer til at stå overfor en lang række forskellige opgaver, der dog alle sammen har det til fælles, at de er med til at brande og skabe opmærksomhed omkring IBM. Du får indblik i og mulighed for at komme med input til en kommunikationsstrategi, der konstant udvikler sig. De fleste af dine kollegaer er specialister med en detailviden om deres fagfelt, og de har brug for din hjælp. Det er derfor en central opgave for dig at navigere i den relation og formidle på en måde, der både udnytter din egen faglighed og dine kollegaers.

Dine opgaver:

  • Vinkle historier, som du typisk får fra teknisk fagpersonale, til noget som en journalist eller andre kunne tænkes at være interesseret i

  • Skrive og redigere tekster til ekstern brug på en række forskellige platforme og kanaler (presse pitches, marketing, SoMe og meget andet)

  • Træne og vejlede oplægsholdere i at brænde igennem med deres budskaber

  • Støtte pressechefens arbejde med bla pressetræning, PR, pitch-aktiviteter mv.

  • Støtte marketingafdelingen med alverdens opgaver

  • Intern rapportering om alle resultater

Dine kompetencer:

  • Du skriver godt på dansk og engelsk og har god sans for, hvad der får en journalist eller en tech-interesseret op af stolen

  • Du er ikke bange for at kaste dig ud på dybt vand og formidle svært teknisk stof

  • Du interesserer dig for teknologi og har lyst til at fortælle om det

  • Du kan navigere i en stor organisation med mange interessenter

  • Du kan arbejde selvstændigt og løfte opgaver på egen hånd

  • Du er ikke bange for at tage ansvar

  • Du lader dig ikke slå ud, hvis dine kollegaer har svært ved at forstå din faglighed

  • Du er studerende på en relevant uddannelse (fx journalistik, retorik, kommunikation) og har mindst 2 år tilbage

Vi tilbyder:

  • Studierelevant arbejde med højt fagligt niveau

  • En multinational arbejdsplads med højt til loftet

  • Mulighed for at blive en del af IBM Danmarks omfattende studenternetværk

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Chris Højgaard Hansen:

chris.hoejgaard.hansen@ibm.com

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning !

Required Technical and Professional Expertise

.

Preferred Tech and Prof Experience

.

EO Statement

IBM is committed to creating a diverse environment and is proud to be an equal opportunity employer. All qualified applicants will receive consideration for employment without regard to race, color, religion, gender, gender identity or expression, sexual orientation, national origin, genetics, disability, age, or veteran status. IBM is also committed to compliance with all fair employment practices regarding citizenship and immigration status.