Job Information
CBRE Praktikant/studentermedarbejder Property Management in Copenhagen, Denmark
Praktikant/studentermedarbejder Property Management
Job ID
185525
Posted
18-Sep-2024
Service line
Advisory Segment
Role type
Full-time
Areas of Interest
Property Management
Location(s)
Copenhagen - Hovedstaden - Denmark
Læser du til finansbachelor eller finansøkonom med interesse for ejendomsadministration, og leder du efter et spændende og udfordrende studiejob og praktikforløb? CBRE, verdens førende erhvervsejendomsrådgiver, søger en ambitiøs studentermedhjælper til vores Property Management team i København og Aarhus, med mulighed for praktikforløb fra august 2025.
Stillingen
Du bliver en integreret del af et dygtigt og dynamisk team, hvor du vil arbejde sammen med både danske og internationale kollegaer samt spændende kunder.
I ejendomsadministrationen optimerer og udvikler vi strategier for vores kunders ejendomsporteføljer. Vi udarbejder og følger op på budgetter, og tilbyder rådgivning i forbindelse med renovering og optimering af ejendomme. Vores kunder består primært af internationale investorer, som vi repræsenterer over for danske partnere og kunder på det danske marked.
I ejendomsadministrationen vil du møde unge såvel som erfarne kollegaer. Vi er et team, der vægter et stærkt socialt samarbejde og som ser frem til at understøtte din udvikling både personligt og fagligt. Vi vil prioritere dit praktikforløb højt og garanterer, at det bliver både spændende og lærerigt.
Dine udviklingsområder og daglige opgaver kommer til at spænde vidt, og vil bl.a. indebære:
Udførelse af månedlige og kvartalsvise afstemninger samt rapporteringer
Håndtering af lejekontrakter for både erhvervs- og boligejendomme
Daglig kontaktperson for ejendomsejere og andre interessenter
Udarbejdelse af kunderapporteringer
Håndtering af indbetaling og restancer
Proaktivt samarbejde med tætte kolleger i vores polske servicecenter
Løsning af ad hoc-opgaver af juridisk, teknisk og økonomisk karakter
Din profil
I vores team bliver du et vigtigt bidrag, og vi har derfor brug for, at du fagligt og personligt matcher de beskrevne ansvarsområder og hurtigt kan tage ansvar for at løse dine opgaver i samarbejde med dine kollegaer. Vi forventer, at du er klar til at starte i et praktikforløb fra august 2025, og er i gang med at læse en uddannelse som finansbachelor eller finansøkonom.
Desuden lægger vi vægt på at du:
Har en stærk interesse for ejendomme og et ønske om at udvikle dine færdigheder inden for ejendomsadministration
Er stærk i interessenthåndtering og stakeholder management
Har evnen til at navigere effektivt i et internationalt miljø
Er flydende i dansk og god til engelsk
Er klar på at vokse med opgaven og har en masse gå-på-mod
Er selvstændig, ansvarsfuld og engageret
Har mod på fagligt og personligt udfordrende opgaver og egen udvikling
Er en stærk teamplayer med en stærk holdånd
Personligt skal du trives i et dynamisk miljø, hvor du får positiv energi fra samarbejde og et fælles mål. Vores team værdsætter mangfoldighed som en styrke og arbejder målrettet og proaktivt mod at opnå et fælles mål. Vi søger en kollega, der er drevet af at bidrage positivt til teamet og som ønsker at vokse både personligt og professionelt.
CBRE tilbyder
En dynamisk og innovativ virksomhed med en flad organisationsstruktur
En international virksomhed med globalt netværk og mange muligheder
Et åbent team der vægter sammenhold højt, og som glæder sig til at se dig udvikle dig både personligt og fagligt
Et opgavefelt med stor variation, der medfører afvekslende dage, alsidige udfordringer og voksende ansvar
Et sundt arbejdsmiljø med en uformel daglig omgangstone i et åbent kontorlandskab
Et ungt miljø på tværs af vores afdelinger med bl.a. sociale events
For den rette ansøger vil det være muligt at starte som student inden påbegyndelse af praktikforløb
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen eller blot nysgerrig efter at høre lidt mere om os, er du velkommen til at kontakte ejendomsadministrator Fabian Laurits Wahlström på telefon +45 22 31 89 32 eller e-mail fabian.wahlstrom@cbre.com
Vi afholder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
CBRE, Inc. is an Equal Opportunity and Affirmative Action Employer (Women/Minorities/Persons with Disabilities/US Veterans)
CBRE
- CBRE Jobs