Job Information
Fujitsu Customer Success Manager in Hovedstaden, Denmark
Fujitsu er en af verdens største IT-servicevirksomheder, og vi søger lige nu en Customer Success Manager til vores eDoc-afdeling i Ballerup eller Aarhus.
”Som Customer Success Manager i eDoc teamet vil du spille en helt central rolle i forhold til at forstå vores kommunale kunders ønsker og behov og videreformidle dem internt i vores leveranceorganisation. I processen er dine evner til at tænke kommercielt, være tillidsskabende og salgsorienteret helt afgørende”, udtaler Christian Kræmer Aagaard, Head of Consultancy i eDoc-teamet.
Dine arbejdsopgaver
Som Customer Success Manager (CSM) er du bindeleddet mellem kunderne, og de leverede services, som både sikrer, at vores kunder har de rigtige løsninger, samt at deres forretningsmæssige udfordringer håndteres professionelt. Du har en central rolle som single-point-of-contact til flere af vores kommunale kunder og vil i samarbejde med kunderne og vores udviklingsteams være med til at sikre, at vores kunder opnår succes med ESDH-systemet eDoc. En stor del af din tid bruges ude hos kunderne, hvor dit ansvar bl.a. inkluderer at:
Sikre kundernes nuværende og fremtidige succes med brugen af ESDH-systemet eDoc
Forberede og drive driftsmøder samt status- og styregruppemøder
Agere tovholder, når problemløsningen foregår i fællesskab internt. Det inkluderer blandt andet dialog med projektledere og 3. parts leverandører
Overholdelse af kontraktuelle forpligtelser og fokus på mersalg som skaber værdi for kunderne
Løbende forventningsafstemning med kunder ifm. rapportering og planlægning
Opfølgning på ændringsønsker, fakturering og opdateringer i Salesforce
Udarbejde tilbud på diverse moduler og afdække kundernes fremtidige planer og behov
Arrangere workshops med kunderne
Du bliver en del af vores eDoc-team, der har en fantastisk holdånd! Åbenhed og ærlighed er nøgleord for den daglige kommunikation i teamet. Vi spiller hinanden bedre, og vi deler viden for at skabe de bedste løsninger i fællesskab. Du bliver en del af et skarpt hold, hvor faglighed og viljen til at lykkes står centralt.
Dine kvalifikationer
Dine erfaringer kan komme flere steder fra – vigtigst er, at du gennem erfaring ved, hvad det kræver at sætte sig ind i kundens behov, skabe gode relationer og være deres kontaktperson. Derudover forestiller vi os at dine faglige og personlige kvalifikationer kan være:
Tidligere erfaring som CSM, teknisk salgsrolle eller lignende fra et IT-hus
En naturlig flair for at skabe relationer og netværk, der sætter kundens behov i fokus, og tilpasser sig både offentlige og private kunder
Teknisk snilde, med kendskab til den kommunale sektor og ESDH-systemer samt evnen til at operere på et taktisk og langsigtet strategisk niveau
Et øje for opdeling og styring af leverancer internt med en proaktiv tilgang og med stærke problemløsningskompetencer
En positiv holdning til teamwork med en motiverende tilgang, der fremmer et dynamisk arbejdsmiljø
Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk
Vi er en travl virksomhed, der værdsætter fleksibilitet og engagement. Vi leder efter en person, der naturligt finder sin plads i et dynamisk arbejdsmiljø, og som ser muligheder i at bidrage under varierende arbejdstempo. Den rette kandidat er en, der nyder at være en del af et team, hvor tingene kan skifte hurtigt, men altid med et fokus på kvalitet og teamwork. Så selvom du måtte føle, at du ikke matcher ovenstående fuldt ud, ønsker vi alligevel, at du søger, hvis du kan se et muligt match.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Som en del af en global virksomhed får du mulighed for at trække på ekstremt kvalificerede kolleger i et internationalt netværk. Vi har ligeledes muligheder for faglig udvikling og karrierevækst i en førende global organisation. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, en god pensionsordning, sundhedsforsikring, fitness samt fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.
Lyder det som noget for dig?
Dette er en unik mulighed for at blive en del af en organisation, der værdsætter innovation, kvalitet og personlig udvikling. Er du klar til at forme fremtiden sammen med os? Send dit cv allerede i dag!
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Consultancy, Christian Kræmer Aagaard, på telefon +45 22663434, eller på e-mail christian.kraemer.aagaard@fujitsu.com .
Vi glæder os til at høre fra dig.
Requisition ID : 22149
Fujitsu
- Fujitsu Jobs